Blogindlæg

Skab mere livsglæde med ord

By 19. november 2018 No Comments

Ord er med til at skabe din virkelighed.

Ord sætter tanker i gang, og tanker skaber følser. Følelser spiller en afgørende rolle ift. dine handlinger. Handlinger – eller mangel på samme – skaber dit liv.

Dine ord betyder noget for din livsglæde.

Et lille bitte ord kan have en kæmpe stor betydning for, hvordan dit liv bliver.

Hvis du vil vide, hvad det er for et ord, så læs endelig videre.

En kæp i livshjulet eller ild i r****?

Ordet består af tre bogstaver, der har meget at skulle have sagt ift., om du skaber indhold i livet og glæde ved selv samme – eller kører på autopilot med blød hat og cerut.

Ordet kan staves både forfra og bagfra.

Bruger du den model, der staves forfra, vover jeg den påstand, at ordet sætter en mega træls kæp i dit livshjul.

Napper du derimod den version af ordet, der staves bagfra, så siger min egen erfaring mig, at du glemmer alt om kæppe. Du drøner ud over stepperne med ild i r**** og masser af overskud.

Nu kan du jo gumle videre på, hvad pokker det er for et ord, jeg tænker på.

Du kender – og bruger – ordet

Du kender helt sikkert ordet. Bruger det garanteret flere gange i løbet af en dag. Og nok mange gange i løbet af en uge. På et år bliver det til rigtig mange omgange i ringen med de tre bogstaver.

’Fortæl mig nu, hvad det er for et ord’, tænker du. OK – det gør jeg så.

Ordet er ’MEN’.

Det lille bitte ord spænder ben for, at du sætter alle dine livssejl og får så meget ud af livet, at du har nok til mindst to mere (hvis den mulighed skulle findes).

Handling kan skabe et fantastisk liv

’Men’ holder dig fast i noget, du længe har drømt om at give slip på.
’Men’ blokerer for indgangen til et liv, hvor du siger din mening og står op for dig selv.
’Men’ står i vejen for livsglæde.
’Men’ er en undskyldning, du stiller i vejen for at søsætte fantastiske idéer og drømme.

Hvorfor skal de ikke have lov til at svæve frit?

Alt det, du gemmer af vejen på dit indre lager, skal da have lov til at komme ud i verden. Det vil gøre dig så godt, fordi du ved at handle på dine drømme, kan skabe det mest fantastiske liv.

Det er blot en undskyldning

Ja … men…

Kan du mærke, at ordet allerede er ved at forme sig i din mund?

Men … jeg har ikke tid, jeg har ikke råd, jeg er ikke dygtig nok, jeg er for gammel, jeg er for ung … (fortsæt selv listen).

Det lille ord ’men’ er blot en undskyldning for ikke at gøre det, du inderst inde har lyst til. Det er frygten for fx at fejle, ikke at være god nok, eller hvad andre tænker, der taler.

Så nu gætter jeg på, at ordet ’men’ er poppet op på din lystavle. Jeg gætter også på, at du får svært ved ikke at lægge mærke til det, næste gang du hører ordet fise ud mellem dine læber.

Bare lige så du ved det: Du kan godt tage dit ’men’ tilbage.

Og så kan du bruge det her ord i stedet.

Brug ordet bagvendt

Du kan bruge ’men’ stavet bagfra: NEM.

Næste gang, du er lige ved at lukke skuffen for en idé med et ’men’, så sig i stedet til dig selv:

Den er da NEM for mig at gå til. Jeg gør det. Og så handler du på idéen.

 

Hvad der det bedste, der kan ske?

Leave a Reply