Men sådan har jeg ikke altid set på det.

I mere end tre årtier har jeg kæmpet med relationen til mine forældre. Jeg var så vred på dem over ting, de havde sagt og gjort for mange år siden. Jeg var dybt frustreret over, at de ikke forstod, hvordan min opvækst havde påvirket mig. Jeg gav dem skylden for, at vores relation var betændt, anstrengt og manglede nærvær.

Det betød, at jeg stort set altid var urolig inden i, havde en knude i maven og hovedet fyldt med tankemylder, når jeg skulle være sammen med min familie.

Genkender du det?

Den skønneste relation

Sådan har jeg det heldigvis ikke mere. Men jeg skulle blive mere end 50 år, før knuden i maven opløste sig.
Jeg fandt ud af, hvordan jeg fik den nære, kærlige og fredfyldte relation til mine forældre, som jeg inderst inde altid har længtes efter.
Jeg fandt en anden opskrift end den gængse konfliktløsning, som jeg troede var vejen til, at mine forældre og jeg kunne komme tæt på hinanden.
Det er en opskrift, der har betydet, at jeg i dag har den skønneste relation til mine forældre. Jeg mærker lysten til at være sammen med min far og mor. Det har givet mig en kæmpe fornemmelse af frihed og masser af overskud, fordi jeg ikke længere bruger min energi på at gruble over relationen.
Når vi er sammen, er det glæden, kærligheden, interessen for hinanden og nærværet, der er i centrum.

Et glimt af sårbarhed ændrede alt

Det tog mig mere end tre årtier at forstå, at jeg måtte ændre mig, hvis jeg ville ændre relationen til mine forældre. Indtil da havde jeg holdt stædigt fast i, at det var mine forældre, der skulle lave sig om, hvis vores relation skulle lykkes.
Det var et glimt af min fars sårbarhed, der fik mig til endelig at indse, at det var spild af tid – af liv – at forsøge at ændre ham. Ændre min mor.
I måneder forud for mit barns konfirmation havde jeg ikke haft kontakt med mine forældre. Nu skulle vi ses.
Jeg står uden for kirken, da mine forældre ankommer. Jeg kan se på lang afstand, at de er rystende nervøse.
Min far er dårligt gående, og han støtter sig til sin krykke, imens han med forsigtige skridt kommer nærmere. Han græder, da han ser mig, og giver mig et langt kram. Min mor, som har gået ved hans side, gør det samme. Dér sker der noget inden i mig.

Det fulde ansvar

Pludselig ser jeg mine forældre i et nyt lys. Mærker medfølelse, omsorg og kærlighed. Og jeg beslutter at gå en ny vej.
Det var en vej, hvor jeg koncentrerede mig om, hvad jeg gerne ville med vores relation, og hvordan jeg kunne opnå det. Ikke mere “I skal ændre jer, hvis vi skal få det godt sammen”, ikke mere given dem skylden for, at jeg ikke var glad. Jeg tog det fulde ansvar for, hvordan jeg fik det, jeg gerne ville have: En nær og kærlig relation til mine forældre. Og jeg fik det.
Drømmer DU også om en tæt, fredfyldt og kærlig relation til din far og mor?
Så er du landet det helt rigtige sted. Jeg viser dig vejen til, hvordan du gør drømmen til virkelighed.
Tvivler du? Tro mig: DET KAN LADE SIG GØRE. Når jeg kunne, så kan du også.

Min mission er

at udrydde dårlige relationer

Jeg kender prisen – og gevinsten

Det ændrede alt, da jeg besluttede at stoppe kampen for at få mine forældre til at ændre sig. Gevinsten ved det var til at tage at føle på.

Dag for dag blev vores relation bedre og bedre. Jeg begyndte at mærke en indre ro brede sig, min vrede skrumpede, jeg følte mig fri og mit overskud vendte tilbage. Uroen og frustrationen forsvandt.

Min vrede, min frustration og min indædte kamp har gang på gang spændt ben for min livslykke – bl.a. i form af mislykkede parforhold. Nu er jeg heldigvis kommet ud af den onde cirkel.

Men mit hjerte græder ved tanken om alle de år, der er spildt på at kæmpe. Al den kærlighed, der er gået tabt. Vi har kun så kort tid på denne jord. Vi skal marinere hinanden i kærlighed – ikke i konflikt. 

I dag mærker jeg en dybfølt lyst til og glæde ved at være sammen med min far og mor. Jeg er dybt taknemmelig for hver time, vi har sammen og lykkelig for, at vi endelig har en fredfyldt og kærlig relation til hinanden. 

Bonusinfo om Charlotte

Jeg spiser personlig udvikling til morgenmad

Jeg tror på, at alle kan lære noget nyt om sig selv. Jeg mener faktisk, at vi er forpligtet til at være nysgerrige på os selv.

LÆS mere

Mit hjerte banker for udsatte mennesker

Jeg tror på, at alle mennesker har behov for at blive set. Hjemløse får ofte en skilling, et kram og et par ord med på vejen, når jeg møder dem. Er overskuddet til det, inviterer jeg dem hjem til et måltid mad.

LÆS mere

Dét her pi**** mig af

En kedelig tendens i tiden er, at mange folk ikke spørger ind til andres liv. Det underminerer den nære relation, der er livsvigtig for alle mennesker. Man fokuserer kun på sit eget. Dét pisser mig af.

LÆS mere